Er du misbruger af rusmidler, kan du søge om hjælp til behandling.
Læs følgende vejledning, som er hentet fra http://www.sullissivik.gl
En misbruger er en person, der bruger rusmidler i et sådant omfang, at det går ud over personens psykiske og fysiske sundhed, de menneskelige relationer og evnen til at fungere socialt og økonomisk.
Du kan blive behandlet for misbrug, hvis du har problemer med:
- Alkohol
- Hash
- Ludomani
- Medicin
Du kan også få hjælp hvis det er en i din familie, der har et misbrugsproblem.
For at få hjælp kan du henvende dig til kommunen eller bygdekontoret.
Betingelser
Du kan få hjælp hvis:
- du selv er misbruger og du har erkendt, at du har et misbrugsproblem
- en i din familie har et misbrugsproblem, erkendt eller ikke erkendt
Hjælpemuligheder
Hjælpen kan være:
- Rådgivning
- Behandling
- Forebyggelse
- Økonomisk hjælp i forbindelse med behandling
- Støtte til behandling og rejse
- Økonomisk hjælp til familie, når forsørger er i behandling
- Midlertidig anbringelse af børn, når forældre er i behandling
Bemærk:
Der findes lokale selvhjælpsgrupper, for misbrugere og deres pårørende, f.eks. AA - Anonyme Alkoholikere.