Hjemmehjælp

Du har som borger i Qaasuitsup Kommunia mulighed for at få midlertidig eller varig hjemmehjælp, hvis du af sociale årsager eller helbredsmæssige årsager har brug for hjemmehjælp.

Ansøgning om hjemmehjælp kan i praksis ske ved, at ansatte i sundhedssektoren, for eksempel, ansatte på et sygehus, der på vegne af borgeren ansøger om hjemmehjælp. Ansatte i kommunens socialforvaltning kan endvidere af egen drift indstille borgere til hjemmehjælp.

Du kan også som borger selv eller din familie søge om hjemmehjælp, hvis du eller familien skønner at du har behov for bistand til praktisk eller personlig pleje.

Varig hjemmehjælp ydes til:

  • Ældre borgere.
  • Vidtgående handicappede.
  • Personer med vedvarende sygdom.
  • Familier, der har handicappede børn eller familiemedlemmer boende hos sig og hvor der er behov for lejlighedsvis aflastning til varetagelse af normale huslige opgaver i hjemmet.

Midlertidig hjemmehjælp ydes til:

  • Varetagelse af normale huslige opgaver i hjemmet, når der er behov herfor på grund af sygdom, graviditet, fødsel, eller rekonvalescens i husstanden og der ikke er voksne i husstanden, der vil kunne yde forsvarlig bistand uden at belastes urimeligt derved.
  • Midlertidig hjemmehjælp kan endvidere ydes som led i en social handlingsplan og skal da ses i sammenhæng med andre sociale foranstaltninger.
  • Midlertidig hjemmehjælp kan ydes ved pårørende til alvorligt syge eller døende.

Det er et mål, at hjemmehjælpen kan bevirke at brugerne kan forblive i eget hjem under betryggende forhold og derved undgår at blive optaget på institution.

Giv os et tip (Ude af drift)

Her kan du give kommunens drifts-afdeling et tip om et forhold, som du mener medarbejderne bør udbedre. Skriv et tip, så sørger vi for der bliver kigget på sagen.


Du kan give tip om problemer med:

  • Trapper
  • Dagrenovation
  • Natrenovation
  • Kloak
  • Havnen
  • Snerydning
  • Grusning
  • Hunde

Qaasuitsup Kommunia kan ikke tjekke identiteten på de henvendelser vi modtager på denne side. De behandles derfor ikke som personlige henvendelser, og du modtager således heller ikke en tilbagemelding fra kommunen.

Hvis du gerne vil have en kvittering for din henvendelse, skal du henvende dig via e-mail til det relevante lokalområde.

Giv os et tip (Ude af drift)

Dine kontaktoplysninger og besked