Højtider og mærkedage i Grønland

Jul i Grønland
Julen er specielt festlig i Grønland. Den fejres med mange levende lys og et hav af de for Grønland karakteristiske rød-orange julestjerner, som ses i alle vinduer i private hjem og offentlige bygninger.

I byerne tændes lysene på juletræerne 1. søndag i advent, hvilket giver anledning til ekstra hygge hos de fleste familier med juleklip, gløgg og julegodter.

I Grønland er det traditionen, at julestjerner og anden juleudsmykning først fjernes den 6. januar, dvs. på helligtrekongersdag.

Børnenes jul
Det er almindelig skik, at børn juleaften synger foran byens huse og efterfølgende får rigeligt med julegodter af beboerne.

Luciaoptog den 13. december, hvor børn med kranse på hovedet og lys i hænderne synger om helgeninden Lucia, er meget populære på skoler og fritidshjem.

Juleaften fejres den 24. december med dans om juletræet, men gaverne har mange børn allerede fået fra morgenstunden!

Nytår i Grønland
Nytåret hilses velkommen på samme måde som i Europa med nytårsmiddag, fyrværkeri, sang og champagne, dog med en enkelt undtagelse.

Den 31. december fejres nytåret to gange – først fejres det danske nytår kl. 20 (der er 4 timers tidsforskel) og senere det grønlandske nytår ved midnat. Begge gange er det helt overvældende, hvordan både den natblå himmel og de sneklædte landskaber er oplyst af fyrværkeri i rigelige mængder.

Nationaldagen
Nationaldagen er en folkefest, som fejres den 21. juni på årets længste dag. Alle byer og bygder fejrer dagen med nogenlunde samme program, der byder på sang og underholdning.

Nationaldagen er fra og med 2009 også den dag, hvor der blev indført selvstyre i Grønland.

Giv os et tip (Ude af drift)

Her kan du give kommunens drifts-afdeling et tip om et forhold, som du mener medarbejderne bør udbedre. Skriv et tip, så sørger vi for der bliver kigget på sagen.


Du kan give tip om problemer med:

  • Trapper
  • Dagrenovation
  • Natrenovation
  • Kloak
  • Havnen
  • Snerydning
  • Grusning
  • Hunde

Qaasuitsup Kommunia kan ikke tjekke identiteten på de henvendelser vi modtager på denne side. De behandles derfor ikke som personlige henvendelser, og du modtager således heller ikke en tilbagemelding fra kommunen.

Hvis du gerne vil have en kvittering for din henvendelse, skal du henvende dig via e-mail til det relevante lokalområde.

Giv os et tip (Ude af drift)

Dine kontaktoplysninger og besked