Beskyt Ilulissat Isfjord

Turismen slider på natur og fortidsminder

Ilulissat Isfjord er fredet. 20.000 turister besøger årligt området og Ilulissats borgere benytter også området meget. Det slider på natur og fortidsminder.

De vigtigste regler ved Ilulissat Isfjord:

Sermermiut
Det er ikke tilladt at gå uden for stien i bopladsområdet i sommerperioden. Det betyder blandt andet, at man ikke må krydse over bopladsen mellem den gule og blå sti.

Gravsteder og tørvehusruiner
Begge dele er beskyttet at fortidsmindeloven, og det betyder, at man ikke må ødelægge dem. Hvert år ses åbne grave, hvilket er både respektløst og fremskynder nedbrydningen deres indhold. Det er ikke tilladt at betræde, åbne eller grave i nogen former for fortidsminder.

Teltslagning
Man må gerne slå telt op og have åben ild, men kun et døgn på det samme sted. Brug helst den officielle campingplads ved den gamle heliport. I tørre perioder (typisk juli-august) kan der være udstedt total forbud mod brug af åben ild pga. brandfare.

Cykler og snescootere
Ingen af delene er tilladt i det fredede område.

Fangst og fiskeri
Er tilladt i det fredede område, så længe man overholder almindelig lovgivning på området (turister skal indløse fisketegn).

Planter
Man må ikke plukke blomster eller på anden måde ødelægge vegetationen.

Affald
Det er naturligvis ikke tilladt at efterlade eller nedgrave nogen former for affald i området. Vær et godt eksempel og saml eventuelt affald op, når du er ude.

Sejlads
Indenfor Isfjordens munding må man kun sejle med mindre fartøjer og fiskefartøjer. Det er ikke tilladt at gå i land. Ved turistsejlads skal der være en guide med kendskab til den grønlandske natur og lovgivning om beskyttelse af naturen ombord.

Mærkede stier
Vi anbefaler altid at følge de afmærkede stier, af hensyn til gæsternes sikkerhed og for at mindske nedslidningen af naturen.

Fredningsgrænse
Grænsen for det fredede UNESCO område er indtegnet på alle vandrekort over Isfjorden, der sælges i de lokale butikker (1:20.000 og 1:100.000). I det bynære område er opstillet store varder med en pæl i midten langs grænsen.

God tur!

Side ansvarlig: Aqissiaq Mathiassen

Giv os et tip (Ude af drift)

Her kan du give kommunens drifts-afdeling et tip om et forhold, som du mener medarbejderne bør udbedre. Skriv et tip, så sørger vi for der bliver kigget på sagen.


Du kan give tip om problemer med:

  • Trapper
  • Dagrenovation
  • Natrenovation
  • Kloak
  • Havnen
  • Snerydning
  • Grusning
  • Hunde

Qaasuitsup Kommunia kan ikke tjekke identiteten på de henvendelser vi modtager på denne side. De behandles derfor ikke som personlige henvendelser, og du modtager således heller ikke en tilbagemelding fra kommunen.

Hvis du gerne vil have en kvittering for din henvendelse, skal du henvende dig via e-mail til det relevante lokalområde.

Giv os et tip (Ude af drift)

Dine kontaktoplysninger og besked