Planlægning er kommunalbestyrelsens værktøj til at realisere deres overordnede politiske visioner. Det sker ved at lægge en strategi, formulere visioner og sætte mål for kommunens udvikling over en længere årrække. Den planlægning der har at gøre med de fysiske omgivelser – i vores byer, bygder og det åbne land – kaldes for fysisk planlægning.
Den fysiske planlægning foregår på flere niveauer.
Planstrategi
I kommunens planstrategi beskrives en strategi for udviklingen i kommunen. Visionerne og ideerne fra planstrategien sammenfattes og konkretiseres i mål og retningslinjer i kommuneplanen. Kommuneplanen indeholder bestemmelser for udviklingen og anvendelsen af arealer i kommunen. Kommuneplanen kan senere suppleres og ajourføres med kommuneplantillæg i mere detaljerede delområdeplaner.
Kommuneplan
Kommuneplanen skal sikre, at arealerne i kommunerne anvendes ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering. Det betyder, at kommunen skal tilstræbe en bæredygtig balance mellem beskyttelse og udvikling af naturen, rekreative områder og det bebyggede areal. Derfor bliver alle bygge- og anlægsprojekter, der medfører en ændring af de eksisterende omgivelser, vurderet med hensyn til en række forhold. Kommunen vurderer forhold som miljø, kulturarv, trafik, anden lovgivning og øvrige planer for områdets udvikling.
Høring
Borgerne har mulighed for at blive inddraget i planprocessen, og derfor sendes alle planer i høring, før de godkendes.
Arealadministration
Der er ikke ejendomsret til arealerne i Grønland. Kommunen kan give brugsret til at anvende et areal til et givet formål som for eksempel til bebyggelse, en vej eller en oplagsplads. En brugsret sker via en arealtildeling.
I Qaasuitsup Kommunia er planafdelingen og arealadministrationen ansvarlig for den fysiske planlægning.