Regler for leverandører til Brættet i Ilulissat

Retningslinier for leverandører til brættet

  • For at kunne levere produkter til Brættet skal leverandøren indgå en skriftlig samarbejdsaftale med Qaasuitsup Kommunia. Når aftalen er indgået, vil kommunen forestå salg af de leverede produkter i det omfang, der er købere til. Salgspersonalet kan nægte at tage imod produkter, hvis der vurderes ingen købere til varerne. 

 

  • Alle kan indgå en samarbejdsaftale med kommunen. For at forhandle dyr med restriktioner skal leverandøren have gyldigt jagtbevis som erhvervsfisker/fanger. Fritidsjægere kan dog sælge rensdyr fra Nasutoq på Brættet. Leverandøren skal desuden gennemgå et kursus i fødevarehygiejne, som kommunen arrangerer. 

 

  • Priserne på råvarerne er fastsat af Gældende aftale mellem Forbrugerne og IAPP om prisloft på råvare solgt på brættet.

 

  • Leverandøren afleverer sine produkter til kommunens salgspersonale, som mærker de enkelte produkter og lægger dem frem til salg. Ved lukketid kan leverandøren, hvis det ønskes, få udleveret ikke solgte produkter igen.

 

  • Hver leverandør får et nummer. Salgspersonalet mærker produkterne med leverandørens nummer, når de afleveres.

 

  • Produkterne lægges frem til salg i den stand, de afleveres. Kommunens personale forestår ikke efterbehandling af produkterne. Det er derfor i leverandørens egen interesse, at produkterne er ordentligt behandlet, før de afleveres. Kommunens personale kan afvise at modtage produkter af for dårlig kvalitet. 

 

  • Produkter opbevares på Brættet indtil et maks. antal dage, fastsat for hver produktgruppe ud fra anbefaling fra ATI-skolen. Når opbevaringstiden udløber, bliver varen kasseret eller udleveret til leverandøren. Vare på frost vil få samme holdbarhed, som ATI-skolens anbefalinger for frisk kød.

 

  • Når leverandørens produkter er afleveret til salgspersonalet, har leverandøren ikke ret til at blande sig i salgspersonalets arbejde. Hvis leverandøren på nogen måde forsøger at lægge pres på salgspersonalet, indberettes disse til Forvaltning for Teknik og Miljø. 

 

  • Alt salg fra Brættet skal forestås af kommunens salgspersonale. Leverandøren kan ikke selv sælge fra Brættet eller hyre andre til at sælge for sig. Alle private sælgere vil blive bortvist fra Brættet.

 

  • 3 gange om ugen gør kommunen leverandørens omsætning op. Af omsætningen trækkes en procentdel af omsætningen. Forbrugerudvalget fastsætter procentdelene, som pr. 01-06-2007: 10 % i afgift til Qaasuitsup Kommunia til aflønning af salgspersonalet, 8 % i frivillig a conto indbetaling af skat samt 2 % til KNAPK. De resterende 80 % indsættes på leverandørens bankkonto, som oplyses ved indgåelse af samarbejdsaftalen.

 

  • Da det er i leverandørens egen interesse, at Brættet er et sted, hvor kunderne kan lide at komme, bør han medvirke til, at ordensreglerne for Brættet overholdes. Kommunen kan opsige samarbejdsaftalen med en leverandør, som ikke overholder ordensreglerne.

 

  • Oplysninger om salg af leverandørens produkter vil blive videregivet til Erhvervsforvaltningen samt Skattekontoret.

 

  • Brættet vil have åbent fra 9.00 til 17.00 på hverdage og 9.00 – 15.00 om lørdagen. Søndag er der åbent 9.00-12.30.

 

  • Når en leverandør indlever produkter, vil det blive vejet og kiloprisen vil blive oplyst. De vare der bliver leveret tilbage eller smidt ud, vil blive vejet.

 

Side ansvarlig: Aqissiaq Mathiassen

Giv os et tip (Ude af drift)

Her kan du give kommunens drifts-afdeling et tip om et forhold, som du mener medarbejderne bør udbedre. Skriv et tip, så sørger vi for der bliver kigget på sagen.


Du kan give tip om problemer med:

  • Trapper
  • Dagrenovation
  • Natrenovation
  • Kloak
  • Havnen
  • Snerydning
  • Grusning
  • Hunde

Qaasuitsup Kommunia kan ikke tjekke identiteten på de henvendelser vi modtager på denne side. De behandles derfor ikke som personlige henvendelser, og du modtager således heller ikke en tilbagemelding fra kommunen.

Hvis du gerne vil have en kvittering for din henvendelse, skal du henvende dig via e-mail til det relevante lokalområde.

Giv os et tip (Ude af drift)

Dine kontaktoplysninger og besked