Inden noget grave- eller sprængningsarbejde i Qaasuitsup Kommunia begyndes, skal den udførende entreprenør indhente opgravnings og sprængningstilladelse fra kommunen. Situationsplan i passende målestoksforhold, visende det ansøgtes beliggenhed skal vedlægges ansøgningen.
Desuden skal entreprenøren sikre sig, at nedenstående anvisninger og bestemmelser overholdes:
- ”Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg i Grønland” med tilhørende cirkulærer.
- ”Veje i Grønlandske byer, Anvisning i projektering og udførelse”, GTO 1984.
- ”Bygdeveje i Grønland, Vejledning i udførelse”, GTO 1984.
- ”Sprængningsarbejde, anvisning i projektering”, ”Sikkerhedsanvisninger”, ”Forholdsregler mod farer ved udførelse af sprængningsarbejder med tilhørende tillæg nr. 1 og 2” GTO, sept. 1985, 1973, maj 1975 og maj 1978.
- ”Grønlands bygningsreglement 2006”
- ”GTO’s” anvisning for for udførelse af vandforsyningsledninger i Grønland” , marts 1984, med tilhørende tillæg.
- ”GTO’s anvisning for udførelse af kloakledninger i Grønland” marts 1984, med tilhørende tillæg.
Ved arbejde i asfalterede arealer skal det sikres at udgravningsbredden er så lille som mulig, ved at vejen holdes åbent i mindst et kørespor. I modsat fald skal der ved hensigtsmæssig skiltning etableres omkørsel.
Asfaltarbejde udføres for bygherrens regning. Qaasuitsup Kommunia opkræver 450 kroner pr. kvadratmeter påregnet retableret asfaltareal.
Beløbet indbetales på konto 27.01.00.79.00.
Opgravningstilladelse udstedes kun mod fremvisning af kvittering.
Er der sket sætninger efter 1 år gentages asfaltbelægningen for bygherrens regning.
Ved arbejde i terræn og flisearealer skal retablering foretages til minimum oprindelig udseende.
Eventuelle overskudsmaterialer bortkøres og deponeres efter kommunens anvisning.
Entreprenøren skal indhente skriftlige tilladelser fra nedenstående myndigheder. Nedennævnte myndigheders instruktioner skal nøje følges.