Fyrværkeri

22. december 2017

Qaasuitsup Kommunale Redningsberedskab vil gerne give dig følgende råd om sikker anvendelse og opbevaring af fyrværkeri 

  • Nytårsfyrværkeri skal omgås med forsigtighed
    Køb kun det fyrværkeri du skal bruge nytårsaften, opbevar det tørt og i en kasse. Kom aldrig fyrværkeri i en lomme, brug en pose til fyrværkeri, og benyt beskyttelsesbriller – også når du blot kigger på, beskyttelsesbriller kan redde dit syn hvis fyrværkeri rammer dig i ansigtet.
    Vær opmærksom på, at det er ulovligt at opbevare mere end 5 kg. fyrværkeri i en privat husstand eller butik uden redningsberedskabets godkendelse.
  • Køb dit fyrværkeri i butikkerne
    Butikkerne kan vejlede dig og sælger beskyttelsesbriller. Butikker må opbevarer maksimalt 50 kg. fyrværkeri ved salgsstedet samt maksimalt 100 kg. fyrværkeri på lageret. Der gælder særlige regler for opbevaring af fyrværkeri i butikker, og lokalerne skal godkendes af redningsberedskabet.
  • Brug ikke ulovlig fyrværkeri
    Ulovligt fyrværkeri kan eksplodere lige op i ansigtet på dig og give dig øjenskader og forbrændinger. Lav ikke dit eget fyrværkeri eller ændre ikke ved det fyrværkeri du køber i butikkerne.
  • Anmeld ulovligt fyrværkeri
    Ulovligt fyrværkeri er yderst farligt, anmeld ulovligt fyrværkeri eller ulovlig opbevaring til politiet
  • Fyrværkeri kan anrette stor skade
    Kast ikke fyrværkeri efter nogen, selv et lille heksehyl kan lave brandskader hvis det ryger ned i kraven på en jakke eller antænder nogens hår.
    Hold vinduer lukket kl. 20.00 og kl. 24.00, en vildfarende raket kan anrette stor brandskade. Sørg for at have en kande vand eller ildslukker klar hvis uheldet er ude. Ved brand, ring 113.
  • Pas på nu på!
    Hold god afstand til personer, bygninger samt slædehunde, affyr ikke fyrværkeri indendørs, og hold ikke fyrværkeri i hånden.
    Benyt holdere eller rør til raketter, benyt ikke flasker eller en snedrive som affyringsrampe.

Følger du vores råd og anbefalinger er der mindre risiko for personskade og brand, Qaasuitsup Kommunale Redningsberedskab ønsker dig og dine nærmeste en god og sikker nytårsaften.

ALARM 113