Familierådslagningskurser i Upernavik og Kullorsuaq

16. marts 2016

I uge 8, 9 og 10 har det været afholdt familierådslagningskurser i Upernavik og Kullorsuaq, hvor medarbejdere inden for socialforvaltningen, Familiehuset, skole og daginstitutions området har været på kursus i metoden.  Det er Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender, der står for afholdelsen af kurserne, og udbredelsen af metoden til samtlige kommuner i Grønland.

Familierådslagning er en arbejdsmetode, som kan anvendes i det sociale arbejde, når børn og unge har vanskeligheder, og har brug for hjælp og støtte. Menneskesynet i familierådslagning er, at alle familier har styrker og ressourcer, også familier som har vanskeligheder.

En familierådslagning kan tilbydes, når der er bekymring eller fare for et barn og ung sundhed, trivsel og udvikling. Til familierådslagning mødes familien med slægt, venner og andre vigtige personer i barnet den unges liv. Familierådslagning kan bruges både i det forebyggende arbejde og i myndighedsregi.

En rådslagning bliver sat i gang af en initiativtager, som f.eks. kan være en socialrådgiver, familiebehandler, lærer, pædagog. Rådslagningen tager udgangspunkt i nogle spørgsmål, som initiativtager har udarbejdet sammen med familien inden mødet. Spørgsmålene kan tage udgangspunkt i barnet, den unges fritid, institution, skole, familierelationer m.m.

Til at organisere selve rådslagningen, ansætter kommunen en samordner, som forbereder netværket på mødet, og ordner alt det praktiske vedrørende rådslagningen. Samordneren er neutral, og er brobygger imellem familien og forvaltningen.

Selve rådslagningen, er inddelt i 3 trin. 1 del af mødet er informationsdel, her giver fagfolk oplysninger, hvad der ses af ressourcer og vanskeligheder omkring barnet, den unge. I 2 del af mødet, drøfter familien og netværket udfordringerne, spørgsmålene og lægger en plan for barnet den unge. Fagfolkene deltager ikke i 2 del af mødet, men sidder udenfor, i et andet lokale, men fagfolkene kan indkaldes, såfremt der er brug for hjælp til at komme videre i processen. Når familien og netværket er færdige med at drøfte spørgsmålene, og har lagt en plan for barnet den unge, indkaldes fagfolkene igen i 3 trin. Her skal planen godkendes, og udgangspunktet er, at planen godkendes, såfremt planen ikke strider imod barnets bedste.

”Når der arbejdes med familierådslagning, som metode i det sociale arbejde, arbejdes der aktivt med borgerinddragelse, og metoden giver familien og netværket mulighed for, at påtage sig et medansvar, for at hjælpe barnet den unge” siger Maria Forberg, konsulent for Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender.

I efteråret 2015 har der været afholdt initiativtager kursus for medarbejdere i Ilulissat, og Qaanaaq vil blive den næste by, hvor der skal afholdes familierådslagningskurser.


”Familierådslagningen er en del af de mange nye tiltag og indsatser på socialområdet som 
Qaasuitsup Kommunia indfører i 2016 for at give området et markant løft.” siger Henrik Sóloy, Socialdirektør i Qaasuitsup Kommunia.