Genopslag - Skoleinspektør Prinsesse Margrethe Skole

Nu har du muligheden for at opleve dit livs eventyr, med nye faglige udfordringer!
På Prinsesse Margrethe Skolen i Upernavik er der en stilling som skoleinspektør ledig til besættelse pr. 1. august 2016 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist:
27. juli 2016
Sted:
Upernavik
Løn:
Efter overenskomst

I Qaasuitsup Kommunia i Upernavik søger vi en skoleinspektør til Prinsessen Margrethe Skolen 

Prinsesse Margrethe Skolen er en skole med ca. 200 elever og 22 undervisere beliggende i den nordlige del af Qaasuitsup Kommunia – verdens største kommune. 

Upernavik byder på en storslået natur med rige muligheder inden for vandring, sejlads, hundehold, skisport, jagt, fiskeri mm., og er samtidig en hyggelig by med forskellige kultur- og fritidstilbud.

Vi tilbyder 

Vi tilbyder et udfordrende, alsidigt og spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Prinsesse Margrethe Skolen er en velfungerende arbejdsplads med et godt fællesskab, hvor der er højt til loftet.

Vi søger 

Vi søger en leder til skolen som er uddannet lærer med ledererfaring, og som har mod på at påtage sig lederrollen. Den rigtige ansøger finder det spændende at arbejde i et system, som bygger på grønlandsk sprog og kultur, og:

  • har viden om ressourcestyring
  • har erfaring med skoleledelse
  • er dynamisk og udviklingsorienteret
  • har generel kendskab til nordgrønlandsk kultur og samfund
  • er robust og kan arbejde selvstændigt og fleksibelt i forhold til mangeartede opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår 

Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst af 27. august 2014 mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen i Grønland m.fl. og Hovedaftale af 28. oktober 1998 mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK.

 

Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter de til enhver tid gældende regler.

 

Øvrige ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfiannersut Kattuffiat, IMAK.

 

Ansøgere, der kommer fra en tjenestemandsstilling i Grønland, vil bevare retten til denne ansættelsesform.

 

Ansættelsen kan desuden ske på særlige åremålsvilkår i henhold til aftale mellem Grønlands Selvstyre og IMAK, hvorved der ydes en fratrædelsesgodtgørelse på 18. 000 kr. i årligt grundbeløb pr. 1. april 1991, 19.818,29 kr. pr. 1. april 2014, og en årlig feriefrirejse for den ansatte og dennes familie.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Fagchef Christian Jensen, tlf. +299 94 79 56 eller e-mail: chje@qaasuitsup.gl.

Ansøgningsfrist 

Ansøgning sendes senest den 27. juli 2016 til Forvaltningen for Kultur, Undervisning og Fritid, postboks 1023, 3952 Ilulissat eller e-mail: chje@qaasuitsup.gl.

Ansøgning sendes til 

Qaasuitsup Kommunia

HR-afdelingen

Postboks 1023

3952 Ilulissat

Eller pr. mail: hr@qaasuitsup.gl