Plan- og arealsekretær

Vi har 1 ledig stilling som Plan- og Arealsekretær i Planafdelingen i Planafdelingen i Qaasuitsup Kommunia. Stillingen er placeret på Rådhuset i Ilulissat, hvor din nærmeste chef er Planchefen. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Ansøgningsfrist:
23. november 2015
Sted:
Ilulissat
Løn:
Efter overenskomst

Arbejds- og ansvarsområder 

  • Koordinator for daglig administration af indkomne arealansøgninger.
  • Betjening af borgere, erhvervsliv, politikere med arealansøgninger, kort og andre ydelser.
  • Deltage i udvikling af vores nye arealsagsbehandlingssystem Piillikaarsuaq og vores arealhåndbog samt i effektivisering og modernisering af sagsgange, arkivering, o.l.
  • Deltage ved udsendelse af dagsorden, referat, m.v. i forbindelse med udvalgsmøder.
  • Sekretær ved afdelingens interne og eksterne møder.
  • Deltage ved udsendelse af planforslag i høring.
  • Deltage ved nabohøringer ved plan- og arealspørgsmål.

Ønskede kvalifikationer 

Kommunen ønsker en ansøger med gode faglige kvalifikationer:

  • Med kendskab til planområdet og gerne med kendskab til den grønlandske plan- og areallovgivning eller interesse herfor.
  • Du har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Du har sans for IT, erfaring med Office-pakken og gerne kendskab til GIS-programmer.
  • Du kan indgå i et krævende og til tider hektisk; men uformelt og godt arbejdsmiljø med gode faglige udviklingsmuligheder.
  • Du er kreativ, omhyggelig, systematisk og har et fagligt overblik.
  • Du har godt humør, er fleksibel og er resultatorienteret.

Introduktion 

  • Planafdelingen vil sørge for at give dig en god og grundig introduktion i jobbet, således du gradvist vil blive indført i dine arbejdsopgaver.
  • Det er vigtigt, at du er indstillet på at samarbejde på tværs af en organisation, og ikke mindst at du er indstillet på at samarbejde i et dobbeltkulturelt miljø, hvor der lægges lige så stor vægt på kvalifikationer som på menneskelige egenskaber.

Vi er 

Qaasuitsup Kommunia er verdens største kommune (ca. 15 gange Danmarks størrelse) og en er lille tosproget planafdeling med en normering pa 9 personer.  Planafdelingen indeholder en plangruppe og en arealadministration. Du bliver sekretær for hele Planafdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning sker iht. den for ansøger gældende overenskomst. Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, ligesom til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning sker efter gældende regler.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Planchef Hanne Holm Andersen på tlf. (+299) 947873 eller på E-mail:  hha@qaasuitsup.gl og se i øvrigt information om kommunen. Du kan også læse mere om kommuneplanen på hjemmesiden: http://qaasuitsup.kommuneplania.gl

Ansøgningsfrist 

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. og referencer fremsendes til følgende E-mail adresse:  hr@qaasuitsup.gl

Ansøgning skal være modtaget mandag den 23. november 2015 inden kl. 12:00.

Ansøgning sendes til 

Qaasuitsup Kommunia

HR-afdelingen

Postboks 1023

3952 Ilulissat

Eller pr. mail: hr@qaasuitsup.gl