Qaasuitsup Kommunias politik

Børne- og unge politik. Handicappolitik. Ældrepolitik. Forebyggelsespolitik.

Børne-og Ungepolitik 

Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området.
Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge op til 18 år uanset baggrund og forudsætninger.

FN’s børnekonvention

Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra.
Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
- Børns grundlæggende rettigheder - fx mad, sundhed og et sted at bo
- Børns ret til udvikling - fx skolegang, fritid, leg og information
- Børns ret til beskyttelse - fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
- Børns ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed

Fire værdier i Qaasuitsup Kommunia

Børne- og Ungepolitikken tager udgangspunkt i de fire værdier, der ses som pejlemærket for den samlede indsats på området:
Fællesskab      
Mangfoldighed     
Læring
Gæstfrihed


Formål

Børne- og Ungepolitikken danner den overordnede ramme for arbejdet med kommunens børn og unge på tværs af faggrupper, institutioner og forvaltninger.
Politikken beskriver, hvordan kommunen skal sikre den røde tråd i alle børns og unges liv, uanset deres ressourcer og de familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde.

Børne- og Ungepolitikken skal

- bidrage til indhold og kvalitet i børn og unges liv
- styrke indsatsen for særligt udsatte børn og unge samt deres familier
- understøtte forsørgere, dag- og fritidstilbud, skoler, PPR, socialarbejdere, samt idræts- og kulturelle foreninger i, at børn og unges generelle og særlige behov tilgodeses bedst muligt
- fremme en fælles forståelse og opfattelse af visioner, politiske mål og konkrete handlinger i hverdagen
- skabe rammer for udvikling, læring, uddannelse og aktiviteter
- fremme ansvaret for kærlighed, tryghed og omsorg

Grundforudsætninger for udvikling, læring og trivsel

- Familien er fundamentet i børn og unges trivsel og udvikling
- Børn og unge har brug for nære og ansvarlige voksne, som kan støtte og motivere dem i deres udvikling, sundhed, trivsel samt selvstændighed
- Børn og unge har krav på medbestemmelse og indflydelse på eget liv, samt et miljø med trygge og tydelige rammer
- Børn og unges ressourcer er udgangspunktet for udvikling og læring
- Børn og unges forskellighed er en styrke, der skal understøttes
- Der samarbejdes om at skabe gode overgange mellem de tilbud børn og unge møder igennem deres opvækst, og det tilstræbes at skabe en sammenhæng og en helhed i barnets liv i hjemmet og i de offentlige tilbud

Grundforudsætninger for selvværd, fællesskab og sund livsstil
- Børn og unge stimuleres til at udvikle selvværd og sund livsstil
- Børn og unge udfordres og stimuleres til at udvikle deres intellektuelle, sociale, kreative og fysiske færdigheder
- Børn og unge styrkes i at være en del af fællesskabet og tage ansvar for hinanden
- Børn og unge biddrager til styrkelsen af det demokratiske samfund, bl.a. ved at have medindflydelse i deres liv
- Børn og unge indgår i aktiviteter og undervisning der fremmer en alsidig udvikling, læring og en sund livsstil
- Der stilles krav der matcher det enkelte barns eller unges ressourcer og udviklingsniveau
- Der skabes lyst til udvikling og læring

Grundforudsætninger for kultur og miljø

Børn og unge lærer at anerkende og rumme forskellighed og mangfoldighed ved at:
- Opleve mangeartede kreative og kunstneriske udtryksformer og blive opmuntret til selv at udtrykke sig
- Opleve trygheden ved et kulturelt tilhørsforhold, og samtidig udvikle åbenhed og nysgerrighed overfor de, der har et andet kulturelt tilhørsforhold
- Være en del af de kulturskabende og kulturbevarende tiltag i kommunen
- Vise respekt og forståelse for forskellighed og opleve at forskellighed er en styrke
- Tage ansvar for et rent og bæredygtigt miljø og opleve naturens betydning og menneskets afhængighed af den

Grundforudsætninger for kærlighed, tryghed og omsorg
- Forsørgerne har hovedansvaret for at skabe kærlige og trygge rammer for barnet og den unge
- Alle borgere har et fælles ansvar for at yde omsorg, så børn og unge får et godt og indholdsrigt liv
- Samarbejdet med forsørgerne er fundamentalt i sikringen af et godt børneliv
- Forsørgerne skal mødes med respekt og faglig indstilling, som kan være en støtte for dem i skabelsen af et trygt og udviklende miljø for barnet og den unge
- Forsørgerne skal støttes i at følge barnets dagligdag i de offentlige tilbud, så børn og unge oplever et trygt og kærligt liv
- Sammenhæng og helhed i barnets og den unges liv i hjemmet og i de offentlige tilbud skal tilstræbes

Underliggende årlige strategier med mål, handleplaner og evalueringer
- Handicapområdet
- Forebyggelsesområdet
- Dagtilbudsområdet
- Fritidsområdet
- Undervisningsområdet
- Kulturområdet

Opfølgning

- Den overordnede politiske målsætning revurderes efter behov og mindst hvert fjerde år efter hvert Kommunalbestyrelsesvalg
- De underliggende strategier revurderes årligt i forbindelse med hovedområdernes afrapportering til deres respektive politiske udvalg

Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28.05 2015

Børne- og Ungepolitik.pdf

__________________________________________

Handicappolitik 

Indledning:
De handicappede er, ligesom alle andre mennesker, ærværdige. Vi er alle forskellige, og det at være handicappet, er en af forskellighederne, der begrænser ens helbred og selvstændighed. De handicappede har ikke mindst, behov for forskellige ting i deres liv. Qaasuitsup Kommune ønsker, at de handicappede bør have de bedst mulige levevilkår. 
De handicappede har nogle budskaber og erfaringer i deres liv, som de gerne vil videregive. Og det, at være handicappet, bør så vidt muligt ikke være nogen hindring for, at de kan udvikle sig åndeligt og fysisk – da dette har en vital betydning for samfundets udvikling. 
De handicappede bør have mulighed for at videregive erfaringer gennem fortælling og demonstration.  Disse danner grundlag for vores forskellighed, og at vi kommer til at kende hinanden bedre i vores samfund. 
Den handicappedes selvstændighed og værdighed må ikke krænkes, og den handicappede skal ikke diskrimineres på grund af sin fysiske eller psykiske tilstand. Man må stræbe efter, at de har mulighed for at bruge deres krop på grundlag af deres fysiske og psykiske formåen. Og man bør bane vejen for, at de altid kan udvikle deres åndelige liv, på grundlag af deres interesser og i samarbejde med de respektive foreninger og organisationer.

Målsætninger:
Det er Qaasuitsup Kommunia’s målsætning at:
Handicappede skal have muligheder for at kunne blive boende længst muligt i egen og egnet hjem
Handicappede medborgere skal have mulighed for at opretholde en så tryg og meningsfuld tilværelse som muligt
Handicappede skal sikres og tilskyndes, i størst muligt omfang, at tage vare på sig selv (hjælp til selvhjælp), og de handicappede, skal fra kommunens side, medinddrages i beslutningsprocesser der vedrører deres behov. 
De frivillige Handicapforeninger og Handicapråd skal inddrages i beslutningsprocesser der vedrører handicappede i Qaasuitsup kommunia.
Handicapforsorgen skal organiseres så den sikrer en bedst mulige udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed, og som sikrer at de handicappede, der har behov for det, får den bedst mulige hjælp.

Delmål: 
At den bedste mulige hjælp sikres ved forebyggende arbejde på handicapområdet prioriteres højt
At hjælpen til de svageste handicappede prioriteres 
At handicappede skal være længst muligt i og egnet hjem og dermed i vante og trygge omgivelser
At det skal være muligt at flytte en fysisk eller psykisk handicappet fra en uhensigtsmæssig bolig til en hensigtsmæssig bolig med mulighed for boligændringer
At de nødvendige fysiske hjælpemidler skal være til stede 
At handicappede sikres udfoldelsesmuligheder, Væresteder, Værksteder, aktivitetshuse m.v.
At personalet der varetager støttehjælp til handicappede løbende får mulighed for uddannelse/efteruddannelse og relevante kurser.  

Omsorg:

Menneskeværd skal respekteres overalt, hvor den handicappede møder kommunen. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderen er respektfuld ved sagsbehandling.
For at der hele tiden kan ske serviceforbedringer, bør der være et efteruddannelsesprogram for personalet, som skal resultere i at målene kan blive nået. 
For at samarbejdet mellem kommunen og den handicappede kan være ligeværdigt, er det nødvendigt at oplysnings- og informationsaktiviteterne overfor den handicappede udbygges og udvikles. For dermed at opnå ligeværdighed i sagsbehandling.
Der bør være forståelse for, hvad det indebærer, at være handicappet og hvilke konsekvenser det medfører for den handicappede. 

- Målet er, at den ansatte skal sætte den handicappede i centrum i sit arbejde. 
- Målet er, at den handicappede løbende informeres om udviklingen i samfundet.
- Målet er, at den handicappede oplyses om sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
- Målet er at der løbende sker oplysningsarbejde i lokalsamfundet omkring det at være handicappet, så den handicappede møder ligeværdighed og accept fra alle sider, og at det således sikres, at den handicappede ikke møder nedgørelse eller mobning i lokalsamfundet
- Det er vigtigt, at den handicappede oplæres i også at tager ansvar for eget liv og livsførelse.

Boligforhold:
Det er et mål, at de handicappede bor i deres eget hjem under værdige former og i relation til den enkeltes formåen. Da deres daglige tilværelse skal være god, bør alle have lige muligheder, hvad enten de bor i  boligstøttehuse, boligblokke eller eget hus.  

Målet er, at den handicappede får muligheden for at vælge et tilpasset boligbehov, der er økonomisk passende for den handicappede, afhængig af fysisk, psykisk og social formåen.
Målet er at boligtilbuddet udvides med alternative boligformer, såsom bokollektiver for handicappede, boenheder for handicappede samt en udbygning af handicapvenlige boliger. Desuden skal man stræbe efter, at de der kan sammen og har lignende vilkår kan bo sammen, for at kunne bane vejen for et trygt bofælleskab. 

Skole og uddannelsesmuligheder:
Handicappede børn og unge skal have samme muligheder for at modtage undervisning på lige fod med som ikke handicappede børn og unge. Det er vigtigt at understrege at de nødvendige faciliteter og hjælpemidler skal være til stede på undervisningsstedet / uddannelsesstedet. Ligeledes skal de handicappede, have samme muligheder og udfoldelsesmuligheder der vedrører forskellige sociale arrangementer på skolerne.
Det er vigtigt at skolerne har en indretning der er handicapvenligt såvel indendørs som udendørs 
Det er vigtigt at kommunen, i sin anlægs- og aktivitetsplan, indarbejder undervisningsmiljøer/specialskoler til børn med svære psykiske handicaps. Her tænkes især på børn med diagnose autisme og ADHD, da disse børn kræver særlige og specielle omgivelser, der imødekommer deres behov for små grupper, samt strukturerede og faste undervisningsskemaer. Herunder er det også vigtigt, at der oprettes heldagsskoler, hvor undervisning og fritidsaktiviteter kan kombineres med hinanden.
- Målet er lige undervisningsmuligheder til handicappede som til ikke handicappede
- Handicaptoiletter, nødvendige hjælpemidler skal forefindes på skolerne
- Handicapvenlige adgangsforhold samt indretning i lokaler
- Samme muligheder for at deltage i lejrskoler og andre sociale arrangementer
- Biblioteker skal være handicapvenlige
- Prioritering af særlige undervisningsmiljøer til handicappede, skal højnes

Fritid/kultur:
Målet er, at den handicappede bør have en mulighed for fysisk aktivitet. Idrætstilbud bør være tilpasset den enkelte, og forskellige idrætstilbud bør afvikles samlet og under den samme sportsforening. 
Det er også et mål, at de handicappede ikke går i stå i deres åndelige liv. 
Det er vigtigt, at man er opmærksom på de handicappedes evner og erfaringer på kulturområdet.
Den handicappede, som er gangsbesværet eller har en anden fysisk handicap, bør have ligesom alle andre muligheden for at kunne gå til sang-/sangkorsaktiviteter. 
Det er et mål, at hvis mulighederne for at kunne tilkendegive sin mening på skrift eller på en anden måde, synes at være udtømte pga. manglende bevægeapparater/legemsdele, bør den åndsfrisk handicappet tilbydes alternative muligheder, til at kunne tilkendegive sin mening til samfundet.
Muligheden til videreførelse af kulturelle værdier, møde med andre mennesker og andre fritids- og kulturelle aktiviteter, hvor de handicappede kan have medindflydelse, kan tilrettelægges gennem - og i samarbejde med - foreningerne. 
- Målet er at der skabes fysiske rammer, der tilgodeser disse udfoldelser.
- Målet er at de handicappede har muligheden for at dyrke idræt, med redskaber og udstyr tilpasset de handicappede. 

Beskæftigelse:
De handicappedes evner skal ses på som en ressource, og hvilke muligheder der er for at udnyttet deres færdigheder og restevner. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at kommunen bruger ressourcer på at løbende at udvikle de handicappede igennem læring og specialundervisning, så man kan, så vidt muligt, kanalisere de handicappede videre ud i erhvervslivet bl.a. igennem beskyttede arbejdspladser.
- Målet er at der etableres Beskyttede Værksteder i alle byer i kommunen
- Målet er at etablere tæt samarbejde med byernes erhvervsdrivende, med henblik på etablering af arbejdspladser til handicappede
- Målet er at etablere arbejdspladser som bliver tilpasset den handicappedes behov
- Målet er at de handicappede i større omfang bliver integreret i samfundets erhvervsliv.

Miljø/faciliteter:
Formålet er, at miljøet og omgivelserne skal være handicapvenlige. Derfor bør man stræbe efter, at alle offentlige institutioner og andre steder er indrettede, således at de er lettilgængelige. Det være sig indgange og arealer mv. 
Man må stræbe efter, at trafikstrukturen er tilpasset de handicappede. Der bør være bænke ved vejene, og trapperne skal være tilpassede. 

Andre formål:
Det er vigtigt, at de handicappede i fremtiden har medindflydelse på deres tilværelse. Ligesom det er vigtigt, at deres livserfaringer bliver videreført til den næste generation. Derfor er det nødvendigt, at kontakten til medmennesker til enhver tid er en mulighed, samt at kontakten bliver udbygget. 

Samarbejdsforhold:

For at opnå en bedre handicapforsorg med henblik på forbedring af de handicappedes levevilkår på alle områder, må man stræbe efter, at samarbejdet myndighederne imellem bliver udviklet og udbygget.

Nogle af formålene er:

- Etablering af Handicapråd i alle byer i kommunen
- En bedre kommunikation
- Et smidigere samarbejde mellem de forskellige instanser og med klienten i centrum.
- En bedre service, som opnås ved at der ansættes handicaprådgivere / handicapkonsulent.

Handicappolitik.pdf

Handicapvedtægt.pdf

__________________________________________

Ældrepolitik 

Indledning:
De ældre er ærværdige. De ældre har livserfaringer. Qaasuitsup Kommunea ønsker, at de ældre skal have de bedst mulige levevilkår. 
De ældre har en livslang erfaring. Og alderdommen er en periode, hvor man videregiver livserfaringer til efterkommerne - dette har en vital betydning for samfundets udvikling.
Alderdommen er den fase i livsforløbet, hvor man gennem fortælling og demonstration videregiver sine erfaringer. Disse danner i allerhøjeste grad grundlag for generationernes videreudvikling. 
Den ældres selvstændighed og værdighed må ikke krænkes, og den ældre skal ikke diskrimineres på grund af sin fysiske tilstand. Man skal hele tiden stræbe efter, at de har mulighed for at bruge deres krop på grundlag af deres fysiske formåen. Og man skal hele tiden bane vejen for, at de altid kan udvikle deres åndelige liv, på grundlag af deres interesser og i samarbejde med de respektive organisationer. 

Målsætninger:

Det er Qaasuitsup Kommunia’s målsætning at:
Ældre skal have muligheder for at kunne blive boende længst muligt i egen og egnet hjem
Ældre medborgere skal have mulighed for at opretholde en så tryg og meningsfuld tilværelse som muligt
Ældre skal sikres og tilskyndes, i størst muligt omfang, at tage vare på sig selv (hjælp til selvhjælp), og de ældre, skal fra kommunens side, medinddrages i beslutningsprocesser der vedrører deres behov. 
De frivillige Ældreorganisationer og Ældreråd skal inddrages i beslutningsprocesser der vedrører ældre i Qaasuitsup kommunia
Ældreomsorgen skal organiseres så den sikrer en bedst mulige udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed, og som sikrer at de ældre, der har behov for det, får den bedst mulige hjælp.

Delmål: 

At den bedste mulige hjælp sikres ved at forebyggende arbejde på ældreområdet prioriteres højt
At hjælpen til de svageste ældre prioriteres 
At ældre skal være længst muligt i og egnet hjem og dermed i vante og trygge omgivelser
At det skal være muligt at flytte fra en uhensigtsmæssig bolig til en hensigtsmæssig og mulighed for boligændringer
At der skal være mulighed for døgnpleje, hjemmehjælp, hjemmesygepleje m.m.
At de nødvendige fysiske hjælpemidler skal være til stede 
At ældre sikres udfoldelsesmuligheder, dagcentre, aktivitetshuse m.v.
At der er tilstrækkelig antal pladser på Kommunens Plejecentre, herunder pladser til beboere med stor plejebehov
At personalenormeringerne svarer til behovet ud fra plejetyndemålinger
At personalet løbende får muligheder for uddannelse/efteruddannelse og relevante kurser  

Omsorg:

Menneskeværd skal respekteres overalt, hvor den ældre møder kommunen. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderen er respektfuld ved sagsbehandling.
Målet er at opnå bedre service. For at der hele tiden kan ske serviceforbedringer, skal der være et efteruddannelsesprogram for personalet, som skal resultere i at målene kan blive nået. 
For at samarbejdet mellem kommunen og den ældre kan være ligeværdigt, er det nødvendigt at oplysnings- og informationsaktiviteterne overfor den ældre udbygges og udvikles.
- Målet er, at den ansatte skal sætte den ældre i centrum i sit arbejde. 
- Målet er, at den ældre løbende informeres om udviklingen i samfundet.
- Målet er, at den ældre oplyses om sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
- Det er vigtigt, at den ældre også tager ansvar for eget liv og livsførelse.

Omsorg for borgere med demenssygdom:

Qaasuitsup kommune målsætning er, at det er vigtigt med en tidlig indsats med henblik på udredning i samråd med Sundhedsvæsenet og andre tværfaglig samarbejdspartnere, så behandling og tilbud om støtte kan iværksættes hurtigst muligt, både for den borger med demenssygdom og for pårørende.
- Demens er alvorlig sygdom, ikke kun for den som rammes af sygdommen, men også i høj grad for de pårørende. 
- Målet er, at der ansattes demenskoordinator/konsulenter og personalet får mulighed for efteruddannelse for at opnå et kvalificeret og tilpasset støtte og opbakning, pleje og omsorg til den demente og de pårørende.
- Målet er, at der oprettes selvhjælpsgrupper i byerne/bygder – således kommunen opnår den bedst muligt støtte og kvalificeret hjælp.

- Boligforhold:
- Det er et mål, at de raske ældre skal bo i deres eget hjem under værdige former. Da deres daglige tilværelse skal være god, skal alle have lige muligheder. Målet er, at den ældre får muligheden for at vælge et tilpasset boligbehov, afhængig af fysisk, psykisk og social formåen. 
- Målet er at boligtilbuddet udvides med alternative boformer, såsom bokollektiver for ældre, boenheder for ældre samt en udbygning af ældrevenlige boliger samt dagcentre. Desuden er målet, at Den Integrerede Kommunale Plejeordning udvikles kontinuerligt og tidssvarende, så den lever op til den ældres behov for pleje og omsorg.

Fritid/kultur:

Målet er, at den ældre altid skal have en mulighed for fysisk aktivitet. Det er også et mål, at de ældre ikke går i stå i deres åndelige liv. 
Muligheden til videreførelse af kulturelle værdier, møde med andre mennesker og andre fritids- og kulturelle aktiviteter, hvor de ældre kan have medindflydelse, skal tilrettelægges gennem - og i samarbejde med – foreningerne og ældreråd. 
- Målet er at der skabes fysiske rammer, der tilgodeser disse udfoldelser.

Miljø/faciliteter:

Formålet er, at miljøet og omgivelserne skal være ældrevenlige. Derfor skal man stræbe efter, at alle offentlige institutioner og andre steder er indrettede, således at de er lettilgængelige. Det være sig indgange og arealer mv. 
Man skal hele tiden stræbe efter, at trafikstrukturen er tilpasset de ældre og gangbesværede. Der skal være bænke ved vejene, og trapperne skal være tilpassede. 

Andre formål:
Det er vigtigt, at de ældre i fremtiden har medindflydelse på deres tilværelse. Ligesom det er vigtigt, at deres livserfaringer bliver videreført til den næste generation. Derfor er det nødvendigt, at kontakten til børn og de yngre til enhver tid er en mulighed, samt at kontakten hele tiden bliver udbygget. 

Nogle af de vigtige emner:

- Muligheden for at kunne undervise i syning
- Muligheden for at kunne undervise i husflid og andet håndarbejde
- Oplysning om vitale samfundsforhold og kulturelle værdier.

Samarbejdsforhold:
For at opnå en bedre ældreforsorg og for at forbedre de ældres levevilkår på alle områder, skal man stræbe efter, at samarbejdet myndighederne imellem bliver udviklet og udbygget.

Nogle af formålene er:

- En bedre kommunikation
- Et smidigere samarbejde mellem de forskellige instanser og med klienten i centrum.
- Der skal etableres et ældreråd i hver by.

Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup kommune

Ældrepolitik.pdf

Ældrevedtægt.pdf

__________________________________________

Forebyggelsespolitik 

Indholdsfortegnelse
• Forord
• Baggrund
• Formål
• Politiske mål opnås
• Årlig handleplan og Årsrapport
• Forebyggelsesudvalget og kommunalbestyrelses formål
• Forebyggelsesudvalgsmedlemmer
• Qaasuitsup Kommunias politisk mål indenfor forebyggelse og sundhedsfremme 
Tidlig indsats for børn, unge og familier

Forord 
Qaasuitsup kommunia består af 8 byer og 33 bygder, og det er hensigten at udarbejdelse af en forebyggelsespolitik skal være retningsgivende for forebyggelsesindsatsen i de kommende år i hele Qaasuitsup Kommmunia. Forebyggelsesarbejdet i Qaasuitsup kommunia skal være synlig og til gavn og glæde for alle borgere i kommunen. Et centralt mål for det forebyggende arbejde er at sikre , at alle borgere har fri og lige adgang til forebyggelse og de initiativer og projekter der bliver lagt på området, ligesom man hele tiden skal sætte focus på, hvor der er behov en styrket forebyggelssindsats. Forebyggelsesindsatserne i kommunen skal være rettet mod en tidlig indsats og forbedring af folkesundhed generelt, og mindske den sociale ulighed, samt bryde den negative sociale arv. 
Alle forebyggelsesfaglige medarbejdere skal i deres daglige arbejde have focus på mulighederne for at gøre en ekstra indsats i relation til forebyggelse for særlige udsatte grupper, herunder i særdeleshed i forhold til børn- og unge, tidligt indsats for gravide, indsatser i forhold til unge mødre, og resikofamiler. Derfor er den tidlige indsats vigtigt, således at kommende forældre, de små børn og børnefamilier sikres en god opvækst. 

Baggrund 
I forbindelse med kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2009 har socialudvalget besluttet at der skal udarbejdes en forebyggelsespolitik i Qaasuitsup kommunia der skal være retningsgivende for forebyggelsesarbejde i de kommende år i kommunens 8 byer og 33 bygder. Forebyggelsesarbejde i Qaasuitsup kommunia skal være til gavn og glæde for alle dens borger, og medvirke til at skabe større forståelse for at have et sundt liv. Alt for mange borgere får et dårligt liv på grund af forskellige livstilssygdomme, som ellers kan forebygges, og der skal ske et fællesskab for at rette op på problemerne, hvilket kræver en omfattende indsats fra alle fronter. 
Et centralt mål i det forebyggende arbejde i kommunen er at sikre, at alle borgere har fri og lige adgang til forebyggelse og de initiativer og projekter der bliver lagt på området, ligesom der hele tiden skal sættes focus på, hvor der er behov en styrket forebyggelsesindsats. Forebyggelsesindsatserne i kommunen skal være rettet mod en tidlig indsats og forbedring af fokesundheden generelt, ligesom den sociale ulighed skal mindskes, herunder en brydning af den negative sociale arv. 
Der har igennem en hel del år været arbejdet med forebyggelse i det grønlandske samfund, hvor PAARISA igennem årene har haft en nøglefunktion. PAARISA varetager den forebyggende og sundhedsfremmende indsats gennem oplysning og rådgivning, samt koordinering af central og tværsektorielle sundhedsfremmende aktiviteter. Det overordnede mål er implementering af Naalakkersuisuts Folkesundhedsprogram “Inuuneritta”. Målgruppen for PAARISA’s indsats er børn, unge og familier. Børn og unges rettigheder, trivsel og livsmod prioriteres gennem Sundhedspædagogiske indsatser. Det er hensigten at familiers bevidsthed om sundhed skal styrkes, således at enkelte familiemedlem kan træffe sunde valg ud fra eget indsigt, engagement, visioner og handlekraft. PAARISA udformer strategier for indsatsområder ud fra Naalakkersuisuts 4 
forebyggelsespolitiske målsætninger. 
En styrkelse af forebyggelsesarbejdet forudsætter en øget politisk og organisatorisk bevågenhed på forebyggelsesområdet. På grund af forebyggelsesarbejdets særlige karakter kan området alene styrekes og drives frem ved at tage bevidste politiske valg 
En optimal forebyggelsesindsats kræver et udbygget samarbejde på tværs af sektorerne, og det er en nødvendighed, at der skabes grundlag for et godt samarbejde mellem de offentlige institutioner i kommunerne og Selvstyret. 
Der skal arbejdes for at den evidenbaserede tilgang til området bliver en naturlig del af forebyggelsesarbejdet, og at tilgangen til forebyggelsesarbejdet til stadighed bygger på systematisk brug af den viden der høstes og allerede foreligger på området. 
Det er en nødvendighed i Qaasuitsup kommunia’s forebyggelsesarbejde, at de forebyggelsesfaglige medarbejdere i deres daglige arbejde har focus på de muligheder der er, for at gøre en ekstra indsats i relation til det forebyggende arbejde, for de særlige udsatte grupper i samfundet. 

Forebyggelsens fremtid: 

Qaasuitsup kommunia’s forebyggelsespolitik er retningsgivende for alle dele af kommunens arbejde, hvor forebyggelse har en plads. Visionerne for forebyggelsesarbejde skal skinne igennem i handlingsplaner og strategier, såvel som den daglige tilrettelæggelse af arbejdet i forebyggelsesøjemed, i forhold til såvel børn og unge som voksne, herunder de handicappede i kommunen. 
Den gode forebyggelsesarbejde i kommunen vil afhænge af et godt samarbejde mellem kommunens forebyggelsesmedarbejdere og andre samarbejdspartnere i kommunen herunder Sundhedsvæsenet. 
For at sikre at kommunens forebyggelsesarbejde til stadighed nærmer sig de sigtepunkter og handlingsplaner der er ridset op i forebyggelsespolitikkens visioner, mål og delmål, skal politikken løbende udmøntes og konkretiseres. Arbejdet med implimentering af forebyggelsespolitikken vil derfor årligt blive afrapporteret til alle forebyggelsesudvalg, socialudvalget og Kommunalbestyrelsen. 
I forbindelse med implimentering af Inuuneritta II har Departemntet for Sundhed og Qaasuitsup Kommnia underskrevet en Politisk Folesundhedsaftale, hvor Naalakkersuisut og kommunerne er enige om at indgå de første delaftaler på følgende områder: 
• Forebyggelsesseskonsulenter 
• Forebyggelsesudvalgene 
• Den tidlige indsats for den gravide familie 
• Misbrugsbehandling (alkohol hash) 

En koordineret indsats på disse konkrete områder sikres gennem bindende aftaler, hvori det fremgår klart, hvilke mål der er for indsatsen, hvilke ressourcer det forventes at parterne anvender til indsatsen, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver, tidsplan for indsatsen og endelig evalueringsindsatsen. 

Formål 
Målsætninger: 
Qaasuitsup Kommunia’s målsætninger på forebyggelsesområdet forkuserer på følgende områder: 
• Tidlig indsatser på børn og unge og Familier 
• Selvmord 
• Voldtægter og seksuelle overgreb 
• Vold. 
• Sund livstil, kost og fysisk aktivitet, 
• Rygning 
• Alkohol 
• Hash 
• Euforiserende stoffer og snifning 
• Motion 
• Sexlivet 
• Mobning 
• Tandpleje 
• Trafik 
• Stress 


Politiske mål opnås 

Qaasuitsup Kommunia har til formål, at reducere antallet af omsorgssvigtede børn og unge, anbringelser af børn udenfor hjemmet, tage initiativ til at prioritere tidlig indsats og det samme over for forældrene. 
Fysisk og psykisk sundhed, livsstil og spirituel styrke hos en familie i Qaasuitsup Kommunia skal styrkes. 
I Qaasuitsup Kommunia skal der være ensartet mål med livlig og sund i sammenhold, uanset om man er barn, ung, voksen, eller gammel. 
I Qaasuitsup Kommunia skal familier have en fysisk, psykisk og åndelig og henseende livlig udvikling 
Familier, som har behov for støtte, skal have muligheder i Qaasuitsup Kommunia 
Borgere og familier som kan klare sig selv og have selvværd er, hvad Qaasuitsup Kommunias vil opnå. 
Qaasuitsup Kommunia acceptere ikke: 
- Snifning 
- Hash 
- Misbrug af alkohol 
- vold 
- Seksuelt overgreb, misbrug og vold 

I alle beboede steder i Qaasuitsup kommunia, skal der være forebyggelsesudvalg. 
Qaasuitsup Kommunia er medvirkende til Landstyrets landsdækkende strategier og målsætninger om folkesundhed ”Inuuneritta” implimenteres. 
Qaasuitsup Kommunia lægger stor vægt på, at arbejde ud fra områdernes ensartede service overfor børn, unge, ældre og familier. 
Målinger og vurderinger foretages i løbet af 10-15 år, idet man vil gøre status på initiativer og vurdere dem. 


Forebyggelsesudvalget og kommunalbestyrelses formål 
Lokalforebyggelsesudvalg 
Forebyggelsesudvalg. 
Forebyggelsesudvalget har, under henvisning til lov om forebyggelse, til opgave, at koordinere opgaver indenfor forebyggelse og sundhedsfremmende initiativer i byen og i bygderne. 
Forebyggelsesudvalget skal i sin lokale by og bygder styrke forebyggelsesarbejdet og fokusere på sundhedsfremmende initiativer. Det skal i sin by og bygder skabe samarbejdsmuligheder for relaterede institutioner og på den måde sikre, at man lokalt opnår større medindflydelse og medansvar. 
Oplysningskampagne om sundheds- og livsstilsfremmende initiativer for borgerne foretages fra 2010 til 2025. 

Nedsættelse af lokalforebyggelsesudvalg 
Forebyggelsesudvalg 
§ 5. I hver by nedsætter Naalakkersuisut et forebyggelsesudvalg. Stk. 2. Forebyggelsesudvalgene har til opgave at styrke det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Herunder inden for de af Naalakkersuisut fastlagte rammer: 1) gennem det forebyggende arbejde at styrke den lokale indflydelse på og ansvar for kommunens sundhedstilstand, 2) at fremme en sammenhængende tilrettelæggelse og prioritering af de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver inden for kommunen, og 3) at udbygge og styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer. Stk. 3. Forebyggelsesudvalgene behandler ikke konkrete personsager. Stk. 4. I områder udenfor den kommunale inddeling kan Naalakkersuisut nedsætte forebyggelsesudvalg. Naalakkersuisut kan i særlige tilfælde nedsætte forebyggelsesudvalg udover de i stk. 1 nævnte, inden for den kommunale inddeling. Stk. 5. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler for forebyggelsesudvalgenes sammensætning og virksomhed. 



Årlig handleplan og Årsrapport 

Der udarbejdes aktivitetsplan årligt, som skal indsendes til PAARISA inden 1. november, og ved indsendelse vedlægges et budget for forventede planomkostninger. Aktivitetsplanen sendes til Forebyggelsesafdelingen i Qaasuitsup Kommunia senest 1. september. Efter indsamling af samtlige afsendte dokumenter, fremlægges de overfor Kommunalbestyrelsen oktober måned, og efter godkendelse videresendes de samlet til PAARISA. Årsrapporten skal sendes til Forebyggelsesafdelingen i Qaasuitsup Kommunia senest 1. februar, og efter indsamling af afsendte dokumenter, skal Forebyggelsesafdelingen fremlægge dem overfor Kommunalbestyrelsen marts måned. 
Samarbejdet og opgaverne indenfor forebyggelse 
Forebyggelseskonsulenter i Qaasuitsup Kommunia skal i tæt samarbejde med Paarisa, tage initiativ til at gennemføre oplysningskampagner og folkeoplysninger. For at opnå forebyggelse og sundhed hos befolkningen, handler aktiviteterne om kost, fysisk aktiviteter, rygning, rusmidler, kønssygdomme samt hiv, aids, uønsket graviditet m. m. 
I forbindelse med forebyggelses- og sundhedsmæssige arbejde, arbejder man for børn, unge, voksne, ældre og familier. Man har til formål ved forebyggelsesarbejdet, at befolkningen får mere informationer om sundheden og forebyggelsen. 


Forebyggelsesudvalgets medlemmer 

Medlemmerne er: 
Socialforvaltningen, Folkeskolen, Sundhedsvæsenet, Tandklinikken, Kriminalforsorgen og Forebyggelseskonsulenten, samtidig med at konsulenten er sekretær for udvalget. Udover udvalget, kan byen bygden gøre indflydelse og være medlem. 
Udvalget kan fordeles i to, ud fra byens størrelse. Udover overordnede udvalgsmedlemmer, kan de etablere en samarbejdsgruppe, og kan derefter etablere et udvalg ud fra opgavestørrelsen. 
Socialforvaltningen 
For at formindske omsorgssvigtede børn i Qaasuitsup Kommunia, skal der igangsættes initiativer. De forskellige initiativer skal igangsættes inden problemstillingen opstår for at forebygge. Socialforvaltningen skal ved forebyggelse, sætte fokus på tidlig indsats og en bedre sundhed. 
Socialforvaltningen i Qaasuitsup Kommunia skal ved forebyggelse opnå, at tage initiativer om tidlig indsats, ved at forbedre befolkningens vilkår, bedre velfærd og dermed opnåelse af bedre sundhed. 
Skolevæsenet 
Der skal i folkeskoler i Qaasuitsup Kommunia foretage tidlig indsats (f.eks. ved orienteringer, folkeoplysninger). Skolelæren skal videregive mere sund livsstil til eleverne. 
Folkeskolen skal være med til at planlægge aktiviteter for året, og det skal gøres ud fra forebyggende og sundere aktiviteter. 
Politiet 
Politiet i Qaasuitsup Kommunia skal arbejde for, at kriminalitet, vold m. m. er minimale. De skal endvidere ved forebyggelse give orienteringer og folkeoplysninger hos folkeskolen og andre uddannelsessteder. 
Sundhedsvæsenet 
Sundhedsvæsenet i Qaasuitsup Kommunia skal arbejde for, at borgeren er sundere. Her tales der om samfundssundhed, dvs. både fysisk og psykisk sundhed. Livsstil og spirituel styrke sammensættes. Forebyggelse af sygdomme skal sundhedsvæsenet ikke kun fokusere på, men at der etableres samarbejde fra alle sider hos befolkningen. 
Tandklinikken 
Tandklinikken i Qaasuitsup Kommunia skal begynde med forebyggelsen lige fra graviditeten. Befolkningen skal lære, hvordan man passer tænderne bedst i hjemmet, og der skal opnås, at gode tænder forbliver indenfor livsstilen, hvor kvaliteten skal forbedres. De skal endvidere fokusere på, at fremme gode tænder og sund kost, samt at der oplyses om, at tænder, mund og kæben skal være sunde, og at de skal være der hele livet. 
Børneinstitutioner 
Børneinstitutionerne i Qaasuitsup Kommunia skal involveres i bestræbelserne på at småbørn, større børn og forældre kommer til at vide mere om forebyggelse. 
Medarbejderne på børneinstitutionerne skal arbejde for at deres børn gennem sund levevis forbliver sunde, og de skal sørge for tidlig forebyggelse for børn og forældre for at opnå sundere levevis hos familierne. 


Qaasuitsup Kommunias forebyggelse og sundhedsfremme politisk mål 
Tidlig indsats for børn, unge og familier. 
Formål: 
Projektets målsætning i Qaasuitsup Kommunia er, at forebygge omsorgssvigt af børn og unge, og skal være det første prioritet, samtidig skal der igangsættes tidlig indsats for familier. Handling af projektet skal øges og styrkes. 
Målsætning: 
Formålet skal være tidlig indsats for familier med gravide, forberedelse til fødslen og pasning af en dukke i alle byer og bygder. 
Tværgående samarbejdsgrupper skal samarbejde om, at udarbejde handleplaner for at forebygge omsorgssvigtede børn og unge, samtidig skal formålet være forøgelse brug af præventioner. 
Qaasuitsup Kommunia vil medvirke til, at forældre får mere viden om opdragelse, og skal arbejde med tidlig indsats før problemet bliver større. 
Dette vil man opnå ved at udnytte eksisterende tilbud, ved at videreudvikle dem, ved tidlig indsats og ved at tydeliggøre eksisterende tilbud. 
Der skal arbejdes for at opnå, at ansætte en forebyggelsesmedarbejder under socialforvaltningen. Her skal tidlig indsats (handling inden tingene sker) prioriteres. 
Fremgangsmåde : 
Tværgående samarbejdsgruppe skal foretage tidlig indsats for familier med gravide, indtil barnet bliver to år gammelt. De skal således finde arbejdsmetoder, for familier med børn over to år samt teenagere. Tiltag skal udarbejdes i samarbejde med familierne, også skal der lægges vægt på, at lave en handleplan hver gang. 
Unge gravide og kommende unge familier, tilbydes kurser til forberedelse til fødselen. Samtidig skal et dukkeprojekt være i gang i folkeskolen. 
Qaasuitsup Kommunia vil i samarbejde med familiecentre få forældre til at få mere viden om opdragelse, ved at samarbejde med børneinstitutioner, og skolen skal arbejde med tidlig indsats før problemet bliver større. 
Ved at holde foredrag samt give oplysning til forældre, vil der opstå et fysisk og psykisk opvækst. 
Hvis der opstå mistanke om omsorgsvigt hos børn og unge, skal vuggestuer, børnehaver og skoler skal lave en indberetning så tidlig som muligt. 
Tværgående samarbejdsgrupper kan bemandes af sagsbehandlere for børn og unge fra socialforvaltningen, jordemoder fra sundhedsvæsnet, sundhedsplejerske, læge, familiesagsbehandlere og børnehavepædagoger. De kan selv samle og koordinere deres viden indenfor tværgående samarbejdsgruppen. 


Målsætninger fra 2010 til 2025: 

• Aktiviteter og styrkelse for familierne. Forældrenes omsorgssvigt af deres børn skal minimeres 
• Formålet skal være, at anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet, skal være minimal 
• Tidlig indsats skal udarbejdes og planlægges i alle områder i Qaasuitsup Kommunia 
• Behandling af gravide, der er rusmiddels misbrugere prioriteres 
• Familier, som har mere viden om opdragelse i Qaasuitsup Kommunia 
• Oplysningskampagne hos familier, som er relateret opdragelse om børn og unge 
• Forældre som har mere viden om grænser 

Qaasuitsup Kommunia vil opnå tiltagene hos borgerne med følgende målsætninger : 
Målsætning: 
Qaasuitsup Kommunia vil medvirke til at gøre tiltagene attraktivt. Dette vil man opnå ved at udnytte eksisterende muligheder, ved at videreudvikle dem, ved at gøre dem mere attraktivt og ved at tydeliggøre dem. 
Man skal lave oplysningskampagner for borgerne ved tæt samarbejde med skoler, børne- og ungdomsinstitutioner, sportsforeninger og andre foreninger og tilbuddene tilpasses alle aldre. Qaasuitsup Kommunia ønsker at forbedre mulighederne for forebyggende tiltag og der etableres løbende oplysningskampagner, der rette mod borgere og arbejdspladser, om de positive sider. 
Fremgangsmåde: 
I Qaasuitsup kommunia skal tiltagene være synlig og være tilgængeligt for alle. 
I tæt samarbejde med forældre, børn, unge, børne- og ungdomsinstitutioner, sportsforeninger og andre foreninger, skal man styrke forebyggelsesarbejdet mod misbrug gennem oplysningskampagner. 
Målsætning for 2010 – 2025: 
der skal sættes of beskrives mål for alle tiltage, ligesom internationale markeringsdagene skal mærkes. 

Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 21. November 2012. 

Forebyggelsespolitik.pdf