Ilulissat Isfjord

Ilulissat Isfjord har siden 2004 været optaget på UNESCO’s verdensarvs-liste

Ilulissat Isfjord har siden 2004 været optaget på UNESCO’s verdensarvs-liste.

UNESCO er en FN-institution som blandt andet har til formål at bevare de steder i verden som vurderes til at have en unik kulturel- eller naturmæssig karakter.

Glaciologisk særegen
Isfjorden er optaget på verdensarvslisten på grund af sin glaciologiske særegenhed og sin landskabelige skønhed. Cirka 55 kilometer inde i isfjorden ligger Ilulissat Isbræ, som er den mest aktive isbræ på den nordlige halvkugle og årligt sender omkring 46 kubikkilometer is ud i Isfjorden.

De største isfjelde strander i mundingen af fjorden på isfjeldsbanken ved fjordens tærskel og man kan nyde synet af disse fra de fleste steder i Ilulissat by.

Ilulissat Isfjordskontor
På baggrund af Ilulissat Isfjords optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste har Qaasuitsup Kommunia oprettet et Isfjordskontor. Kontoret har til huse på rådhuset i Ilulissat. Herfra forvaltes Isfjorden og det omkringliggende område.

Vær med til at passe på Ilulissat Isfjord – følg de regler, der gælder for området. For eksempel er det forbudt at anvende motoriserede køretøjer i området, heriblandt snescootere.

Se mere på Kangias hjemmeside.

Hent dokumenter
Forvaltningsplan
Bilag til forvaltningsplan