Idé, marked og økonomi

Idé, marked og økonomi 

De fleste virksomheder starter på en forretningsidé, der er en gentagelse af noget eksisterende. Det betyder, at mange virksomheder konkurrerer om de samme kunder på det samme marked. Det er derfor nødvendigt, at du undersøger, om der er plads til din ydelse på markedet.

Det indebærer, at du skal afklare med dig selv, hvad din ydelse egentlig er, og hvem der har behov for den. Hvad enten du sælger et produkt eller en ydelse, skal du specificere, på hvilken måde det adskiller sig fra allerede eksisterende produkter eller ydelser. Du skal også finde frem til, hvem der har behov for dit produkt eller din ydelse.


Markedsundersøgelse
Det kan du gøre ved at foretage en markedsundersøgelse, der kortlægger potentielle kunders

  • adfærd
  • købsmotiver
  • adfærdsmønstre
  • andre væsentlige faktorer på markedet


På baggrund af markedsundersøgelsen kan du definere din målgruppe ud fra f.eks. demografiske faktorer som køn, alder, erhverv og bopæl eller ud fra adfærdsbetingede faktorer som livsstil, interesser og social adfærd.

I første omgang bør målgruppen for dine ydelser være lille og konkret, så du kan overkomme at præsentere den for dit budskab. Senere kan du altid udvide målgruppen.


Forretningsplan
Det koster penge at starte egen virksomhed, uanset hvilken slags virksomhed der er på tale, og du kan ikke låne penge til virksomhedsstart på dit glatte ansigt. Pengeinstitutter og andre investorer kræver sikkerhed. Derfor forlanger langt de fleste investorer at se en plan for din virksomheds etablering og drift. De forlanger budgetter for investering, likviditet og drift. Det er derfor en god idé at udarbejde en forretningsplan. Hvor detaljeret og omfattende den skal være, afhænger af hvilken type virksomhed du vil starte, men det er altid en god idé, at gøre den så detaljeret som muligt.

Skabelon til forretningsplan

Relaterede artikler

Qaasuitsup Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 94 78 00
Fax: (+299) 94 25 52
E-mail: qaasuitsup@qaasuitsup.gl
Hjemmeside: http://www.qaasuitsup.gl