Vidtgående handicap – Væsentlige merudgifter

Vidtgående handicap – Væsentlige merudgifter 

Personer med vidtgående handicap skal have en tilværelse så nær det almindelige som muligt. Det betyder blandt andet, at det ikke skal have nogen økonomisk indflydelse for en person, om denne har et handicap eller ej – hverken positivt eller negativt. Har du et vidtgående handicap, skal du altså ligesom alle andre selv betale dine normale leveomkostninger. Men er du omfattet af handicapforordningen, har du mulighed for at søge om kompensation for de udgifter, der er direkte forbundet med dit handicap.


Du kan få helt eller delvist dækket de merudgifter, er direkte forbundet med dit handicap. Det kan f.eks. være til:

  • Anskaffelse af møbler og andet inventar i hjemmet, hvis du har brug for et særligt og ofte dyrt produkt
  • Anskaffelse af tøj og sko, hvis det slides usædvanligt hurtigt på grund af dit handicap
  • Ekstra udgifter til vask
  • Anskaffelse til pleje og hygiejne artikler, som sundhedsvæsenet ikke leverer, så som bleer og uridomer


Betingelser

Du kan kun søge om tilskud

  • til væsentlige merudgifter
  • der er direkte forbundet med dit handicap
  • og hvis du er omfattet af handicapforordningen


Du kan kun få helt eller delvist tilskud til væsentlige merudgifter. Det betyder, at du kun kan få tilskud, hvis:

  • Udgiften er over 500 kr.
  • Flere små udgifter i en samlet ansøgning til sammen overstiger 500 kr.
  • Flere løbende udgifter i en samlet ansøgning til sammen overstiger 500 kr.


Eksempel

Det er normalt, at vinterstøvler skal udskiftes en gang imellem; eksempelvis hvert andet år. Har du et handicap som gør, at du slider ekstra meget på fodtøjet og derfor skal have nye støvler oftere, kan du få dækket udgifterne til de ekstra støvler, du har brug for. Du skal altså selv betale for dine støvler hvert andet år – ligesom alle andre.

Børn der vokser meget, skal normalt have støvler hvert år. Derfor er der ikke tale om en merudgift, selvom der skal købes nye støvler ofte.


Ansøgning

Vil du søge om tilskud til merudgifter, skal du lave en ansøgning. Ansøgningen skal indeholde:

  • En beskrivelse af dit handicap
  • En begrundelse for hvad du søger om tilskud til
  • En begrundelse for hvorfor du søger om til skud


Du skal sende eller aflevere ansøgningen til kommunen.

Relaterede artikler

Qaasuitsup Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 94 78 00
Fax: (+299) 94 25 52
E-mail: qaasuitsup@qaasuitsup.gl
Hjemmeside: http://www.qaasuitsup.gl

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iniian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl