Udsatte børn og unge – Anbringelse i Danmark

Udsatte børn og unge – Anbringelse i Danmark 

Hvis et barn eller en ung lever under forhold, der truer dets udvikling og trivsel, og derfor har brug for hjælp, har kommunen pligt til at gribe ind. Er barnets eller den unges problemer af en sådan art, at han eller hun ikke kan få den rigtige hjælp i Grønland, kan barnet eller den unge anbringes uden for Grønland.

Det kan blive nødvendigt at anbringe et barn eller en ung uden for Grønland

  • hvis alle muligheder for hjælp og behandling i Grønland er udtømte
  • eller hvis det kræver et specielt anbringelsessted at sikre barnets videre udvikling


Mener kommunen eller du som forælder, at barnet eller den unge skal anbringes uden for Grønland, skal der sendes en ansøgning til Departement for Familie og Justits.

Sammen med ansøgningen skal der være flere forskellige dokumenter:

  • Socialudvalgets godkendelse og brev til Naalakkersuisoq for Familie og Justits
  • Handleplan
  • Forældremyndighedsindehaveres samtykke
  • Dokumentation fra kredsrettens, hvis der er beskikket en værge
  • Dokumentation for at alle muligheder er udtømte i Grønland
  • Beskrivelse af anbringelsesstedet
  • Accept fra anbringelsesstedet


Bemærk
Det sted barnet eller den unge skal sendes hen, skal være et egnet socialpædagogisk behandlingssted.

Barnet eller den unge kan have ret til 2 ferierejser om året, hvis forældrene ikke selv kan betale, og hvis det ikke strider mod barnets tarv. I særlige tilfælde kan ekstra rejser bevilges f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie.

Anbringelse kan også ske uden forældrenes samtykke.

Du har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning.

Relaterede artikler

Qaasuitsup Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 94 78 00
Fax: (+299) 94 25 52
E-mail: qaasuitsup@qaasuitsup.gl
Hjemmeside: http://www.qaasuitsup.gl

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iniian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl