Søg tilskud til afvikling af studielån

Ansøg om tilskud til afvikling af studielån

Generelt 

Tilskuddet dækker de afdrag, du har betalt på dine studielån i det foregående kalenderår – kaldet indbetalingsåret. Du kan altså først søge om tilskud til at betale dine studielån tilbage, året efter du har betalt afdrag på dine studielån.

Tilskuddet kan dog ikke overstige den samlede restgæld per 1. december i det år, du søger om tilskud – kaldet tilskudsåret.

Betingelser 

Du kan kun få tilskud hvis:
  • Du har afsluttet eller afbrudt din uddannelse
  • Studielånet ikke skyldes uretmæssig modtaget uddannelsesstøtte
  • Du har afdraget mindst 6.000 kroner i kalenderåret, inden du søger om tilskud
  • Det beløb, du har afdraget, overstiger den tilskrevne rente i indbetalingsåret
  • Du har haft fast bopæl i Grønland i mindst 3 måneder umiddelbart forud for at du søger om tilskud

Ansøgning 

Vil du søge om hjælp til tilskud af afvikling af studielån, kan du gøre det på 2 måder:

Hvis du har NemID
Hvis du har et NemID kan du logge dig ind og ansøge direkte på sullissivik.gl.

Tryk på selvbetjeningen til øverst og log ind med dit NemID, så er du i gang.

Hvis du ikke har NemID
Hvis du ikke har NemID, skal du udskrive og underskrive blanketten, som du herefter skal sende til Uddannelsesstøtteforvaltningen. Det kan du gøre ved at gå ind på selvbetjeningsløsningen ’Ansøg om tilskud til afvikling af studiegæld’.

Sammen med ansøgningen skal du vedlægge:
  • Kopi af bopælsattest
  • Kvitteringer for indbetalinger

Frister 

Du kan søge hele året.

Relaterede artikler

Uddannelsesstøtteforvaltningen - USF
Postboks 1022
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: usf@nanoq.gl