Ansøg om udbetaling af overskydende skat

Generelt 

For at finde ud af, om du har betalt for meget eller for lidt i skat i løbet af det foregående år, skal du senest den 1. maj hvert år lave en selvangivelse. På baggrund af din selvangivelse laver Skattestyrelsen din slutopgørelse i august. Skattestyrelsen udbetaler din overskydende skat, såfremt du ikke har gæld til de offentlige. Har du gæld til de offentlige, vil din gæld først blive modregnet fra din overskydende skat før udbetaling, hvorefter du vil modtage et modregningsbrev.

Hvis du finder ud af, at du har betalt for meget i skat, allerede når du laver din selvangivelse, kan du søge om at få udbetalt din overskydende skat, inden Skattestyrelsen laver slutopgørelsen. Det betyder, at du kan få fremrykket udbetalingen.

Hvis du får fremrykket udbetalingen af din overskydende skat, får du ikke godtgørelse eller renter for den overskydende skat.

Betingelser 

Du kan kun få fremrykket udbetalingen af overskydende skat, hvis du skal have 5.000 kr. eller mere tilbage i skat. Du skal selv dokumentere, at du skal have mere end 5.000 kr. udbetalt. Det skal du gøre på ansøgningsblanketten, hvorpå du skal oplyse om dine indtægter, udgifter og betalte skatter i det foregående år.

Har du været ude for en væsentlig uforudset social begivenhed, kan du dog søge om at få fremrykket udbetalingen af overskydende skat på under 5.000 kr.

Ansøgning 

Vil du søge om at få fremrykket udbetalingen af overskydende skat, skal du udfylde en ansøgningsblanket.

Ansøgning om udbetaling af overskydende skat

For at afklare om du har overskydende skat kan du bruge beregningsskemaet til at udregne din skat.

Beregningsskema (PDF)

Beregningsskema (Excel)

Når du har udfyldt ansøgningsblanketten om udbetaling af overskydende skat, skal du sende eller aflevere den til Skattestyrelsen.

Sammen med ansøgningen skal du vedlægge
  • Kopi af lønsedler
  • Dokumentation for fradrag
  • Dokumentation for indbetaling af B-skat i det foregående år

Frister 

Du skal søge om at få din overskydende skat udbetalt senest 1 måned efter at Skattestyrelsen har modtaget din selvangivelse.
Skattestyrelsen - Ilulissat
Kussangajaannguaq 44
Postboks 1022
3952 Ilulissat

Telefon: 34 60 00
Fax: 94 21 77
E-mail: tax@nanoq.gl

Åbningstider:
Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag: 10.00 - 15.00
Onsdag: LUKKET
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 15.00