Idrætstilskud – Generelt om

Idrætstilskud – Generelt om 

  • Qaasuitsup Kommunia

    I Qaasuitsup Kommunia kan I få tilskud til idrætsrejser, leje af indendørs og udendørs idrætsanlæg samt trænerhonorar:
    • Tilskud til idrætsrejser i forbindelse med Grønlands Mesterskaber, Arctic Winter Games, Island Games, Inuit Games samt VM udgør op til 65 % af billetprisen. I forbindelse med andre idrætsarrangementer i byer og bygder, kan idrætsforeninger få 25 % af transportudgifterne som tilskud
    • Tilskud til leje af lokaler og udendørsanlæg til fritidsbeskæftigelse af børn og unge op til 15 år udgør 100 % af lejen. For personer over 15 år udgør tilskuddet op til 65 % af lejen
    • Tilskud til trænerhonorarer for børn og unge op til 15 år udgør 5.000 kr. årligt
Idrætsforeninger kan have mange udgifter til f.eks. leje af hal og rejseaktiviteter. Nogle idrætsforeninger kan have svært ved at dække sådanne udgifter på egen hånd, da deres indtægt normalt primært kommer fra medlemsgebyrer. Da kommunerne gerne vil støtte idrætten, kan I som idrætsforening derfor søge kommunen om tilskud.

Kommunernes idrætstilskud kan gives som:
  • Tilskud til idrætsrejser i forbindelse med deltagelse i Grønlands Mesterskaberne
  • Månedligt tilskud til leje af idrætshal
  • Årligt trænertilskud

Udbetaling og bevilling
I nogle kommuner gives tilskuddet, før I har betalt for udgifterne.

I andre kommuner gives tilskuddet som en bevilling. Det betyder, at I selv skal dække udgifterne, og at kommunen først betaler tilskuddet, når I kan dokumentere, at I har brugt pengene til formålet.


Bemærk
I kan læse mere om, hvordan I skal søge om tilskud under relaterede artikler.

Relaterede artikler

Qaasuitsup Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 94 78 00
Fax: (+299) 94 25 52
E-mail: qaasuitsup@qaasuitsup.gl
Hjemmeside: http://www.qaasuitsup.gl