Fiskeri efter hellefisk

Generelt 

En af de fisk, der i særlig grad fiskes efter, er hellefisken. Hellefisken er vidt udbredt i de grønlandske farvande, både i fjordene og til havs. Den er en rovfisk og lever i dybder fra 200 - 2000 meter. Hellefisk kan fiskes hele året rundt.

Er du erhvervsfisker, skal du altid have en fiskerilicens for at kunne drive fiskeri efter hellefisk.

Er du fritidsfisker, er det tilladt at fiske efter hellefisk til eget forbrug.

Fiskeri efter hellefisk er delt op i kystnært og havgående fiskeri.

Kvoter 

Kystnært fiskeri
Der er 3 forvaltningsområder for det kystnære fiskeri af hellefisk, hvor der fastsættes en kvote:
• Upernavik
• Uummannaq
• Diskobugten

I 2016 blev kvoten for kystnært fiskeri efter hellefisk fastsat til følgende: Upernavik 9.500, Uummannaq 9.500 og Diskobugten 9.200 som skal fordeles mellem fartøjer og joller.

I denne link bliver TAC og kvoter både for kystnært og havgående fiskeri offentliggjort hvert år

Der er ikke kvoter for andre områder.

I det kystnære fiskeri er det ikke tilladt at fiske med garn. De enkelte kommuner kan dog tillade garnfiskeri, hvis de lokale forhold er til det, f.eks. hvis der ikke er risiko for overfiskeri ved at fiske med garn.

Havgående fiskeri
Der er 3 forvaltningsområder for det havgående fiskeri:
• Baffin Bugten
• Davis Strædet
• Østgrønland

Der fastsættes en kvote for hvert af de tre områder.

I 2016 blev kvoten for havgående fiskeri efter hellefisk fastsat til følgende: Baffin Bugten Bugten 8.000, Davis Strædet 7.000 og Østgrønland 8.272.

I denne link bliver TAC og kvoter både for kystnært og havgående fiskeri offentliggjort hvert år

Ansøgning om fiskerilicens 

Fiskerilicenser udstedes til kystnært og havgående fiskeri. Licensen gælder for 1 kvoteår ad gangen, og du skal derfor søge om en ny licens hvert år. Kvoteåret går fra den 1. januar til den 31. december.

Du skal dog være opmærksom på, at din licens først gælder fra den dato, som står på licensen og kun frem til kvoteårets slutning.

Kystnært hellefiskeri
Vil du søge om fiskerilicens til kystnært hellefiskeri, skal du henvende dig til erhvervskonsulenten i din kommune.

Hent ansøgning om licens til kystnært erhvervsfiskeri efter hellefisk 2017

Når du har en fiskerilicens til kystnært fiskeri efter hellefisk, skal du lande dine fangster til et indhandlingssted eller til et omladnings/indhandlingsfartøj i Grønland.

Du skal altid vise din fiskerilicens, når du indhandler:
• Er dit fartøj under 9,4 meter, er det indhandlingsstedets pligt at rapportere dine fangster
• Er dit fartøj over 9,4 meter, skal du selv føre logbog over dine fangster
• Er dit fartøj over 9.4 meter og under 90 BRT/120 BT, skal du aflevere logbogen til indhandlingsstedet
• Er dit fartøj større end 90 BRT/120 BT, skal du indsende logbogen til GFLK, Postboks 501, 3900 Nuuk

Havgående hellefiskeri
Hvis du vil søge om fiskerilicens til havgående fiskeri efter hellefisk, skal du henvende dig til Departementet for Fiskeri og Fangst.

Når du driver havgående fiskeri efter hellefisk, skal du føre logbog dagligt.

Du kan læse mere om fiskerilicenser her

Klage 

Hvis du mener, at du har fået uberettiget afslag, kan du klage til apn@nanoq.gl.

Qaasuitsup Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 94 78 00
Fax: (+299) 94 25 52
E-mail: qaasuitsup@qaasuitsup.gl
Hjemmeside: http://www.qaasuitsup.gl

Departementet for Fiskeri og Fangst
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apnn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl