Kirkelig begravelse

Kirkelig begravelse 

Alle der bor i, opholder sig i eller er knyttet til Grønland har uanset trosretning ret til at blive begravet på en grønlandsk kirkegård. Når en præst står for den kristne begravelsesceremoni, er det imidlertid en kirkelig begravelse.


Betingelser
For at kunne få en kirkelig begravelse, skal den afdøde være medlem af folkekirken.


Dødsattest
Når en person dør, laver den læge, der konstaterer dødsfaldet en dødsattest. Dødsattesten sendes herefter til det lokale kirkekontor. Hvis den afdøde havde hjemme i et andet sogn, sendes dødsattesten videre dertil. Hvis f.eks. en person fra Nuuk dør i Danmark, laver det danske sygehusvæsen en dødsattest, som sendes til det lokale kirkekontor i Danmark, der efterfølgende sender dødsattesten til kirkekontoret i Nuuk.

Kirkekontoret modtager dødsattesten, ligemeget hvilken trosretning den afdøde havde. Når kirkekontoret har modtaget dødsattesten, meddeler de myndighederne om dødsfaldet.


Begravelsen arrangeres
Hvis afdøde har ønsket en kirkelig begravelse, skal du kontakte den afdødes lokale kirkekontor. Sammen med præsten skal du aftale, hvornår og hvordan begravelsen skal finde sted. Under samtalen med præsten skal I aftale, hvilke salmer der skal synges til begravelsen. Og hvis der er flere kirker i din afdødes præstegæld, skal I også aftale hvilken kirke begravelsen skal foregå i.

Hvis den afdøde ikke er medlem af folkekirken, men familien ønsker en kirkelige handling alligevel, kan præsten eller kateketen lave en handling i kapellet eller en kort ceremoni i kirken.

Når du henvender dig til kirkekontoret, skal du medbringe den afdødes dåbs-, navne- eller vielsesattest.

Kirkekontoret sørger for:

  • At arrangere bustransport til begravelsen
  • At meddele om begravelsen
  • Ligkistetransport fra kirken til kirkegården
  • Graverer til kirkegården


Ligkisteforeninger
Hvis den afdøde var medlem af en ligkisteforeningen, skal du kontakte foreningen. Ligkisteforening betaler udgifterne til begravelse, når medlemmet dør, hvilket kan være rart for de efterladte, da begravelsen kan blive dyr.


Bemærk
Hvis den afdøde er medlem af en anden trosretning, f.eks. pinsekirken, er det her du skal henvende dig for at arrangere begravelsen.


Relaterede artikler

Qaasuitsup Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 94 78 00
Fax: (+299) 94 25 52
E-mail: qaasuitsup@qaasuitsup.gl
Hjemmeside: http://www.qaasuitsup.gl

Præstegæld