Skilsmisse

Generelt 

Ønsker du, din ægtefælle eller jer begge ikke at fortsætte samlivet, har I ret til separation. Under normale omstændigheder skal I være separeret i mindst 6 måneder, inden I kan søge om skilsmisse.

Under særlige omstændigheder kan du dog blive skilt uden først at blive separeret. Det gælder f.eks. hvis:
  • I har levet adskilt de sidste 2 år
  • Din ægtefælle har været utro
  • Din ægtefælle har udøvet grov vold mod dig eller mod børn i hjemmet
  • Din ægtefælle har giftet sig med endnu en person

Skilsmisse efter separation 

Under normale omstændigheder skal man separeres, inden man kan blive skilt.

I kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland hvis:
  • I har været separeret i mindst 6 måneder
  • I ikke har fortsat eller genoptaget samlivet i separationsperioden
  • I begge ønsker at blive skilt
  • I er enige om vilkårene for skilsmissen

Vil I søge om skilsmisse efter separationen, skal I udfylde et ansøgningsskema.

Du kan finde ansøgningsskemaet på Rigsombudsmandens hjemmeside.

Kan I ikke blive enige om vilkårene for skilsmissen, eller er det kun den ene af jer, der vil skilles, kan I ikke blive skilt hos Rigsombudsmanden. I stedet skal I henvende jer til kredsretten. Er det kun den ene af jer, der vil skilles, kan I først blive skilt efter 1 års separation.

Skilsmisse uden forudgående separation 

Under særlige omstændigheder kan du blive skilt uden først at blive separeret.

Skilsmisse efter 2 års adskillelse
Hvis du ikke har levet sammen med din ægtefælle i de sidste 2 år på grund af uoverensstemmelser, kan du blive skilt.

Vil du søge om skilsmisse efter 2 års adskillelse, skal du udfylde et ansøgningsskema.

Du kan finde ansøgningsskemaet på Rigsombudsmandens hjemmeside

Skilsmisse på grund af utroskab
Hvis din ægtefælle har været utro, kan du blive skilt.

Du kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland på grund af utroskab hvis:
  • Du ikke har accepteret, at din ægtefælle var utro
  • Utroskaben er foregået inden for de sidste 2 år
  • Du søger om skilsmisse inden 6 måneder efter, du fandt ud af, at din ægtefælle var utro
  • I begge ønsker at blive skilt
  • I er enige om vilkårene for skilsmissen

Vil du søge om skilsmisse på grund af utroskab, skal du udfylde et ansøgningsskema.

Du kan finde ansøgningsskemaet på Rigsombudsmandens hjemmeside

Sammen med ansøgningsskemaet skal I vedlægge en erklæring fra den person, din ægtefælle har eller har haft et forhold til.

Kan I ikke blive enige om vilkårene for skilsmissen, eller ønsker din ægtefælle ikke at blive skilt, kan du ikke blive skilt hos Rigsombudsmanden. I stedet skal du henvende dig til kredsretten.

Skilsmisse på grund af vold
Hvis din ægtefælle har udøvet grov vold mod dig eller mod børn i hjemmet, kan du blive skilt.

Du kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland på grund af vold, hvis:
  • Du søger om skilsmisse inden 1 år efter, at du er blevet bekendt med volden (f.eks. hvis den er begået mod børnene)
  • Du søger om skilsmisse inden 3 år efter, at volden er begået
  • Du har dokumentation for volden, f.eks. politiattest eller lægeattest
  • I begge ønsker at blive skilt
  • I er enige om vilkårene for skilsmissen

Vil du søge om skilsmisse på vold, skal du udfylde et ansøgningsskema.

Du kan finde ansøgningsskemaet på Rigsombudsmandens hjemmeside

Kan I ikke blive enige om vilkårene for skilsmissen, eller ønsker din ægtefælle ikke at blive skilt, kan du ikke blive skilt hos Rigsombudsmanden. I stedet skal du henvende dig til kredsretten.

Skilsmisse på grund af bigami
Hvis det viser sig, at din ægtefælle har giftet sig med endnu en person, kan du blive skilt.

Vil du søge om skilsmisse på grund af bigami, skal du benytte et ansøgningsskema.

Du kan finde ansøgningsskemaet på Rigsombudsmandens hjemmeside

Kan I ikke blive enige om vilkårene for skilsmissen, eller ønsker din ægtefælle ikke at blive skilt, kan du ikke blive skilt hos Rigsombudsmanden. I stedet skal du henvende dig til kredsretten.

Ansøgning 

Skilsmisse kan enten bevilges af Rigsombudsmanden eller afgøres ved dom i kredsretten.

I kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland hvis:
  • I begge ønsker at blive skilt
  • I er enige om vilkårene for skilsmissen

I skal henvende jer til kredsretten, hvis enten:
  • Kun den ene af jer ønsker at blive skilt
  • I ikke kan blive enige om vilkårene

Vil I søge om skilsmisse hos Rigsombudsmanden, skal I benytte et ansøgningsskema.

Du kan finde ansøgningsskemaet på Rigsombudsmandens hjemmeside

Du kan også hente ansøgningsskemaerne hos Rigsombudsmanden i Grønland eller hos politiet uden for Nuuk.

Sammen med ansøgningen skal I vedlægge kopi af mandens, hustruens og eventuelle fællesbørns:
  • Vielsesattest
  • Fødselsattest
  • Dåbsattest

Rigsombuddet kan ikke behandle jeres sag, hvis I ikke har vedlagt alle de rigtige dokumenter.

Hvis I bor i Nuuk, skal I sende ansøgningsskemaet samt alle de nødvendige dokumenter til Rigsombudsmanden. Bor I uden for Nuuk, skal I aflevere det til politiet.

Qaasuitsup Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat

Telefon: (+299) 94 78 00
Fax: (+299) 94 25 52
E-mail: qaasuitsup@qaasuitsup.gl
Hjemmeside: http://www.qaasuitsup.gl

Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 32 10 01
E-mail: ro@gl.stm.dk
Hjemmeside: www.rigsombudsmanden.gl