Selvstyrets udlejningsboliger – Generelt om

Selvstyrets udlejningsboliger – Generelt om 

En lejebolig er en bolig, f.eks. en lejlighed i en etageejendom, som du for en månedlig husleje kan leje af boligens ejer. Selvstyret ejer en stor del af de offentlige udlejningsboliger. Selvstyret administrerer dog ikke selv boligerne. Derimod har selvstyret oprettet A/S Boligselskabet INI til at administrere og varetage driften af Selvstyrets udlejningsboliger.

Kommunerne ejer ligesom selvstyret også nogle udlejningsboliger. Kommunernes udlejningsboliger administreres enten af A/S Boligselskabet INI, et andet administrationsselskab, f.eks. Iserit A/S, eller af kommunen selv.


Pligter
Der følger visse pligter med at leje en lejebolig, der er ejet af selvstyret. F.eks. har du som lejer pligt til at

  • betale husleje, vand- og varme til tiden
  • og holde din lejebolig i forsvarlig stand og undgå misligholdelse. Det betyder, at du har ansvaret og skal betale for hvidtning af lofter, maling eller tapetsering af vægge samt lakering af gulve i boligen

Derudover skal du følge ordensreglerne for samtlige udlejningsboliger. F.eks. må du ikke

  • holde hund eller kat uden udlejers skriftlige tilladelse
  • bruge støjende værktøj før kl. 8 og efter kl. 19
  • opbevare brandfarlige væsker såsom benzin, petroleum, terpentin og lak i pulterrum eller lignende rum
  • flytte fra din lejebolig i utide uden at aftale det med A/S Boligselskabet INI

Installationer
Du har ret til at lave visse installationer i din lejebolig. Du må f.eks. installere:

  • vaskemaskine
  • hjælpemidler til ældre eller handicappede
Inden du laver nogle installationer i din lejebolig, skal A/S Boligselskabet INI dog godkende ændringerne.


Bemærk
Hvis du som lejer ikke overholder dine pligter, kan det medføre, at dit lejemål ophæves. Det betyder, at du bliver sat ud af din lejebolig.

Har du spørgsmål omkring lejeboliger kan du kontakte A/S Boligselskabet INI. De kan f.eks. give dig mere information om:
  • Din lejebolig
  • Ordensreglerne
  • Hvordan din husleje fastsættes

Relaterede artikler

A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl
Boligklagenævnet
Postboks 689
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 32 80 33
Fax: (+299) 32 88 29
E-mail: maalaarut@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aua.gl

Åbningstider
Alle hverdage fra 09.00 - 15.00